København - ”Fra ingeniør til rådgivende ingeniør” - første del
Formål:
For at kunne navigere og lykkes som rådgivende ingeniør, er det ikke tilstrækkeligt blot at være teoretisk velfunderet. Der er også behov for et grundlæggende kendskab til branchens parter, typiske interessekonflikter, relevante kommercielle overvejelser, samarbejdsformer – og en række yderligere forhold, man som ingeniør ikke automatiske har med sig i bagagen.
Formålet med kursusrækken er at bibringe deltagerne såvel forståelse som praktiske værktøjer, der gerne skulle lette overgangen fra at være ingeniør til at blive rådgivende ingeniør. Med afsæt i en introduktion til branchens organisering og relevante parter, behandler kursusrækken praktiske, kommercielle og juridiske emner fra de indledende tilbudsovervejelser over projekteringsfasen og frem til entreprenørens aflevering.
Hensigten er at give deltagerne et konkret kompetenceløft, men derudover også at introducere dem til en række relevante overvejelser, der på sigt gerne skulle munde ud i en bedre og mere forudsigelig projektafvikling.
Der vil typisk være 2 undervisere på hvert kursus.
Tid og sted:
Kurserne afholdes i Industriens Hus, København den 29. januar 2025, kl. 12.30-16.00, den 10. april 2025, kl. 8.30-12.00 og den 11. juni 2025, kl. 9.00-12.30.
Undervisere:
Teknisk direktør John Flemming Jensen, WSP Danmark A/S; vicedirektør, advokat Ulla Sassarsson, FRI; Katja Jungfeldt Andersen, afdelingsleder og koncernkompetencechef`|Arbejdsmiljø, Artelia og Karoline Geneser, corporate technical director| Bæredygtighed, Artelia
Pris:
Kr. 6.500,- ex. moms for 1. halvår. Kr. 13.000- ex. moms for hele kursusforløbet for ansatte i FRI's medlemsvirksomheder. 13.000 kr. ex moms for 1. halvår for øvrige. .
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 21. januar 2026 kl. 12:30 til 16:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 18. januar 2026 kl. 01:00
Sted
FRI - Industriens Hus
H.C. Andersens Boulevard 18
1620 København
Arrangør
Tine Lautrup Christensen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Tlf. +45 35253737
tlc@frinet.dk
Indlæser