Hop til hovedindholdet

Foreningen af Rådgivende Ingeniører logo

FRI YP Byggepladsbesøg ved La Tour Tower i Aarhus


Dato og tid

Onsdag d. 26. oktober 2022 kl. 15:30 til 17:30

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 21. oktober 2022 kl. 08:00

Sted

La Tour Tower, Gøteborg Allé, 8200 Aarhus La Tour Tower
Gøteborg Allé
8200 Aarhus

FRI YP Byggepladsbesøg ved La Tour Tower i Aarhus


Arrangementsbeskrivelse

Onsdag d. 26. oktober kl. 15.30 inviterer FRI YP til byggepladsbesøg ved La Tour Tower i Aarhus.

Projektet tager navn efter det gamle La Tour Hotel, som i mange år lå på grunden. La Tour-højhuset bliver indrettet efter et nyt koncept, som indebærer 652 meget små og kompakte lejligheder ned til 20 kvadratmeter kombineret med et væld af fællesfaciliteter. Byggeriet står færdigt efter sommerferien næste år.

Byggeriet strækker sig over 28 etager i flere niveauer og har form som en halvcirkel med åbning mod syd. Mod Randersvej starter byggeriet i 8 etager og vokser gradvist op til de 28 etager i 90 m højde. Dermed bliver højhuset et af Aarhus’ højeste boligbyggerier, som vil være synlig fra det meste af Aarhus.

KPC vil lede os sikkert igennem området og give indsigt i projektets tilblivelse. Efter rundvisningen byder FRI YP på sandwich, som kan nydes i fællesskab med rådgivere på tværs af branchen.

OBS: Der skal under besøget bæres sikkerhedssko, hjelm og synlighedsvest, som den enkelte tilmeldte selv er ansvarlig for at medbringe.